Løsningsforslag

Efter brug af brainstorm metoden, med post-it, har vi fundet frem til følgende løsningsforslag:

-         En KRAM-Kampagne – ”Hold din familie diabetesfri med et stort KRAM”. (med inspiration fra Diabetes.dk) Her kunne fx være foldere med sunde opskrifter og ideer til sunde madpakker. Derudover kunne der være løb, som belyser problemet med diabetes, og samtidig støtter sagen.
- Konferencer hvor de forskellige sundhedsprofessioner sammenligner erfaringer.
- Diabetes madlavningskurser, hvor diabetikeren kan komme og få inspiration til en sund og spændende kost.
- Kommunerne kan holde nogle motionsdage, hvor man kan komme og røre sig, ved at deltage i aktiviteter der er tilpasset til forskellige aktivitetsniveauer og aldersgrupper.
- Lav en diabetes-dag eksempelvis 3 gange om året, hvor alle nyopdagede diabetikere får tilsendt et brev, hvor de kan tilmelde sig madlavning med en diætist, gå ture, forskellige fysiske aktiviteter, samt styrke- og kredsløbstræning med fysioterapeut. Her har diabetikerne mulighed for vejledning og råd fra sundhedsprofessionelle på tværs af faggrupperne.
- Alle diabetikere har en kontaktperson ved kommunen.
- Lave en hjemmeside, hvor diabetikere kan chatte med andre diabetikere, og hvor der er mulighed for at få svar på spørgsmål af sundhedsprofessionelle, og hvor andre også kan se svarene. Dette kan gøres anonymt.
- Diabetikere skal løbende få mulighed for samtale/diabeteskurser – ikke kun lige efter diagnosen er stillet.
- En opgradering af det i forvejen eksisterende diabetes register, som nu har et statistisk formål. For at undgå at nogle patienter går tabt i systemet, kunne der i det opgraderede diabetesregister være en status på patienten – om denne stadig er indlagt på sygehuset, har været til samtale ved den praktiserende læge eller blot er gået helt i stå efter udskrivelsen fra sygehuset.
Denne løsning kan derfor fortælle os hvor i sygdomsforløbet den enkelte patient med diabetes type 2 er, og muligheden for at sende en invitation til patienten, blandt andet omkring diabetes kursus, er der.
- Der skal laves nogle retningslinjer for kommunikation. (Både på tværs af professionerne, men også i mellem de sundhedsprofessionelle og patienterne, samt på tværs af sektorerne).
- Obligatoriske kommunikationskurser for de sundhedsprofessionelle.

-         Et andet løsningsforslag er, at der skal være en procedure, der hedder, at ved enhver udskrivelse af en patient med type 2, skal den sundhedsprofessionelle spørge om patientens samtykke i forbindelse med, om patienten ønsker at blive kontaktet på et senere tidspunkt vedrørende de tilbud der er for patienterne.
Dermed skal patienten ikke tage stilling til, oven i den nydiagnosticeret sygdom, om han/hun er interesseret i dette.

Efter brug af De Bonos tænkehatte, fik vi indskrænket løsningsforslagene, til dem der var mest realistiske og relevante i forhold til vores problemformulering.

Løsningsforslagene er indskrænket til følgende: 

- En KRAM-Kampagne – ”Hold din familie diabetesfri med et stort KRAM”. (med inspiration fra Diabetes.dk) Her kunne fx være foldere med sunde opskrifter og ideer til sunde madpakker. Derudover kunne der være løb, som belyser problemet med diabetes, og samtidig støtter sagen.
- Kommunerne kan holde nogle motionsdage, hvor man kan komme og røre sig, ved at deltage i aktiviteter der er tilpasset til forskellige aktivitetsniveauer og aldersgrupper.

- Lav en diabetes-dag eksempelvis 3 gange om året, hvor alle nyopdagede diabetikere får tilsendt et brev, hvor de kan tilmelde sig madlavning med en diætist, gå ture, forskellige fysiske aktiviteter, samt styrke- og kredsløbstræning med fysioterapeut. Her har diabetikerne mulighed for vejledning og råd fra sundhedsprofessionelle på tværs af faggrupperne.

- Lave en hjemmeside, hvor diabetikere kan chatte med andre diabetikere, og hvor der er mulighed for at få svar på spørgsmål af sundhedsprofessionelle, og hvor andre også kan se svarene. Dette kan gøres anonymt.
- Diabetikere skal løbende få mulighed for samtale/diabeteskurser – ikke kun lige efter diagnosen er stillet.
- En opgradering af det i forvejen eksisterende diabetes register, som nu har et statistisk formål. For at undgå at nogle patienter går tabt i systemet, kunne der i det opgraderede diabetesregister være en status på patienten – om denne stadig er indlagt på sygehuset, har været til samtale ved den praktiserende læge eller blot er gået helt i stå efter udskrivelsen fra sygehuset.
Denne løsning kan derfor fortælle os hvor i sygdomsforløbet den enkelte patient med diabetes type 2 er, og muligheden for at sende en invitation til patienten, blandt andet omkring diabetes kursus, er der.
- Der skal laves nogle retningslinjer for kommunikation. (Både på tværs af professionerne, men også i mellem de sundhedsprofessionelle og patienterne, samt på tværs af sektorerne).
- Obligatoriske kommunikationskurser for de sundhedsprofessionelle.

- En procedure, der hedder, at ved enhver udskrivelse af en patient med type 2, skal den sundhedsprofessionelle spørge om patientens samtykke i forbindelse med, om patienten ønsker at blive kontaktet på et senere tidspunkt vedrørende de tilbud der er for patienterne.

Dermed skal patienten ikke tage stilling til, oven i den nydiagnosticeret sygdom, om han/hun er interesseret i dette.

Ved drøftelse med vores kliniske vejleder, blev vi enige om at sortere yderligere i vores løsningsforslag, fordi vi har sigtet for bredt i forhold til vores problemformulering. Dette gjorde vi i samarbejde med vores kliniske vejleder, som vi mener har benyttet sig af De Bonos tænkehatte.

De endelige løsningsforslag i forhold til problemstillingen, ”Hvordan kan de tværfaglige samarbejdspartnere, med fokus på kommunikation, støtte diabetes type 2 patienter i at kunne håndtere at leve med en kronisk sygdom?”:

-         Der skal laves nogle retningslinjer for kommunikation. (Både på tværs af professionerne, men også i mellem de sundhedsprofessionelle og patienterne, samt på tværs af sektorerne).
- Obligatoriske kommunikationskurser for de sundhedsprofessionelle.
- En opgradering af det i forvejen eksisterende diabetes register, som nu har et statistisk formål. For at undgå at nogle patienter går tabt i systemet, kunne der i det opgraderede diabetesregister være en status på patienten – om denne stadig er indlagt på sygehuset, har været til samtale ved den praktiserende læge eller blot er gået helt i stå efter udskrivelsen fra sygehuset.
Denne løsning kan derfor fortælle os hvor i sygdomsforløbet den enkelte patient med diabetes type 2 er, og muligheden for at sende en invitation til patienten, blandt andet omkring diabetes kursus, er der.

-         En procedure, der hedder, at ved enhver udskrivelse af en patient med type 2, skal den sundhedsprofessionelle spørge om patientens samtykke i forbindelse med, om patienten ønsker at blive kontaktet på et senere tidspunkt vedrørende de tilbud der er for patienterne.
Dermed skal patienten ikke tage stilling til, oven i den nydiagnosticeret sygdom, om han/hun er interesseret i dette.

Vi kan argumentere for, at vi i løbet af idégenereringsprocessen, både har benyttet os af Niveau 1 – Inkrementel (gradvis) innovation, Niveau 2 – Rekonfigurerende innovation, samt Niveau 3 – Radikal innovation, på trods af at vi under forventningsafklaringen, sigtede mod en radikal innovation.
Vores endelige løsningsforslag, hører både under Niveau 2 - Rekonfigurerende innovation, og Niveau 3 - Radikal innovation.
Niveau 2 - Rekonfigurerende innovation, har vi benyttet, da vi har taget udgangspunkt i et allerede eksisterende produkt, som skal bruges på en anden måde, end den vi kender i dag.
Niveau 3 - Radikal innovation, som også er det vi har stilet efter, da vi ønsker at bidrage med nogle helt nye ideer, som ikke ligner noget andet. (11)

Efter vejledningssamtale med vores kliniske vejleder og underviser, samt interview med den ansvarlige for diabeteskursus i Hjørring, er vi dog stadig i tvivl om hvorvidt vores løsningsforslag om en opgradering af diabetesregisteret er lovligt, i forhold til at have de personlige oplysninger om patienterne i registeret. Derudover står vi med en problematik omkring hvorvidt det er etisk korrekt at bruge registeret som vi gerne vil.

Hvis vi skulle fortsætte vores arbejdsproces, ville vi arbejde videre med om det er henholdsvis lovligt og etisk korrekt, at bruge vores løsningsforslag med diabetesregisteret.