Problemformulering & redegørelse omkring diabetes type 2



KLAR, PARAT, START!

Hvordan kan de tværfaglige samarbejdspartnere, med fokus på kommunikation, støtte diabetes type 2 patienter i at kunne håndtere at leve med en kronisk sygdom.

Hvorfor er det centralt at have fokus på kommunikation?

"Det er umuligt at ikke-kommunikere. En adfærd uden budskab findes ikke. Alle former for adfærd indeholder et budskab. Med andre ord: Enhver adfærd indeholder en kommunikation."

(1 s. 11)

Kommunikation er vigtigt, fordi det er med til at skabe tillid og relation, og dermed et bedre samarbejde. Kommunikation er nøgleredskabet i forhold til alt vi arbejder med. Kommunikation er ikke nødvendigvis kun det verbale, men også det nonverbale, da man derigennem kan udtrykke mange følelser. Den rigtige kommunikation er også vigtig for at få sit budskab ud, og hvis kommunikationen ikke er i orden kan der ske mange misforståelser.

I et forløb med diabetikere, hvor flere fagpersoner er med i patientens sygdomsforløb, er kommunikation især vigtigt for at skabe den sammenhæng der hjælper patienten til en bedre forståelse og mestring af sin sygdom.

Undersøgelser har også vist sammenhæng mellem en patientcentreret kommunikation og det kliniske udbytte, og det har givet reaultat i form af bedre regulering af blodglukosen og pysikisk velbefindende. (2)

Definitionerne på tværprofessionelt/ tværfagligt samarbejde:

Begrebet profession betyder, at de handlinger som den professionelle udfører i praksis er garanteret og reelle, og ikke tilfældige. Derimod er handlingerne et bevidst valg, da den professionelle har en begrundelse for sine valg og en faglig viden bag de beslutninger som træffes. (3)

Det tværprofessionelle samarbejde er altså et samarbejde som sker på tværs af professionerne, disse fagpersoner har en garanteret viden for de begrundelser og valg de træffer.

Et dårligt samarbejde kan føre til dårlig behandling af patienterne, da beskeder og informationer kan gå tabt på tværs af faggrupperne. Udførte handligner i forbindelse med patienten kan gå tabt hvis kommunikationen mellem faggrupperne svigter. Det tværfaglige samarbejde opstår, når to eller flere professioner lærer af hinanden med henblik på at forbedre kvaliteten. (4)

Det tværfaglige samarbejde kan være udfordrende på grund af solidaritet
og hierakisk position. Der er en række forudsætninger for, at det gode samarbejde udvikler sig i positiv retning. Disse forudsætninger kan være: tryghed i eget fag, fælles problemforståelse, fælles målsætning og realistiske forventninger.

Det tværprofessionelle samarbejde vi har i tankerne i vores proces er mellem flere forskellige samarbejdspartnere:

-         Læge

-         Sygeplejerske

-         Praktiserende læge

-         Konsultationssygeplejerske

-         Diætist

Derudover samarbejde mellem sektorerne – kommune og region.

Redegørelse af vores problemstilling:

Med sygdommen diabetes type 2, opstår der flere problematikker. Ca. 80 % af alle patienter med type 2 diabetes er overvægtige, men ved et vægttab på 10-15% kan blodglukosen nogenlunde normaliseres, så patienten forebygger de senkomplikationer, der kan opstå. For at patienten kan tabe sig, må han/hun omlægge sin livsstil i forhold til kost og motion. Dette kan i sig selv være en stor udfordring for patienten, da dette indebærer en ændring af patientens identitet. (5)
Der opstår dermed både en problematik for patienten i forhold til ændring af livsstil og vaner, men også for de sundhedsprofessionelle, som er inde og berøre patientens identitet.

For nogle patienter med diabetes type 2, kan den livsstilændring, som sundhedsprofessionelle anbefaler, være noget af en omvætning. Patienterne kan muligvis ikke se meningen i hvorfor lige netop dét skulle hjælpe. Det kan derfor være en fordel, hvis den sundhedsprofessionelle som udgangspunkt benytter sig af empowement i kommunikationen med patienten. På den måde kan patienten muligvis se en bedre mening med tingene, og kan være mere motiveret til at tage ansvar for sig selv og dermed forebygge eventuelle senkomplikationer.(6 s. 377)

Den omvæltning, som patienterne må føle, når de får diagnosticeret diabetes, må siges at være et brud på deres temporalitet (7 s. 23-91). Nogle patienter føler sig slet ikke syge, når de får diagnosticeret sygdommen og andre har allerede sendiabetiske komplikationer på det tidspunkt de får diagnosticeret sygdommen. (5) I den forbindelse ligger der et arbejde for de sundhedsprofessionelle, som igennem kommunikation, kan hjælpe patienten til at fremme hans/hendes egenomsorg og evne til at tage ansvar for sit eget liv, da diabetes er en kronisk sygdom. Patienten må kende til de konsekvenser, der kan opstå, ved de valg der træffes.

I forhold til at de sundhedsprofessionelle kan støtte patienten i livsstilsændringer, er det her vigtigt, at de kender patientens temporalitet, herunder fortid og vaner.(5) Dette kan være med til, at skabe en god relation mellem patient og sundhedsprofessionel, på den måde kan patienten opnå en tryghed.

I kommunikationen mellem de sundhedsprofessionelle og patienten, er det ikke det der er sagt, men det der er forstået. Det er derfor vigtigt, at diabetikeren forstår, det den sundhedsprofessionelle fortæller om sygdommen, og de konsekvenser der kan opstå. Det er også vigtigt, at den sundhedsprofessionelle forstår den situation patienten står i, i forhold til dét at skulle leve med en kronisk sygdom.

Netop den måde kommunikationen udformes på, har en stor betydning for patienternes forståelse af situationen. Her taler Erno Metze omkring "Gensvarsmodeller", hvor gensvar er en reaktion på den andens kommunikation, hvor vi igennem gensvar kan afsvække eller forstærke kommunikationen. Man kan også opmuntre den anden til at fortsætte eller omdiregere samtalens retning, så man sammen arbejder hen imod det begge parter gerne vil. (1 s. 25) En anden teori, som Eide & Eide arbejder med, er aktiv lytning, som minder meget om Erno Metzes teori om gensvar.

Billedet er taget af bogen Kommunikasjon i relasjoner af Eide & Eide

Her benytter de fagudtrykket "parafrasere", som kan sammenlignes med det Erno Metze siger om, at vi i samtalen kan forstærke og opmuntre den anden til at fortsætte, at virke interessseret og være åben overfor det modparten fortæller, og eventuelt indvige den anden i nogle helt særlige og personlige ting. (8 s. 24)

Patienter med diabetes type 2 kommer ved de kvartalsvise undersøgelse nogle gange til samtale ved konsultationssygeplejersken i stedet for den praktiserende læge. Ved disse kvartalsvise undersøgelser kan det dog være et problem, at fokus ligger på de målte værdier såsom blodglukose, kontrol af fødder og blodprøver, fremfor at disse samtaler udnyttes til, at tale med patienten om dennes tanker og følelser omkring det at leve med en kronisk sygdom. I denne kommunikation kan konsultationssygeplejersken, i samarbejde med patienten, være med til at forebygge eventuelle senkomplikationer, netop ved at drøfte kost og motion fremfor værdier. Her kan det igen være nyttigt at konsultationssygeplejesken kender patienten og patientens sygdomsforløb - herunder temporalitet - så der i sygdomsforløbet, set med patientens øjne, skabes en sammenhæng. Det vil sige at konsultationssygeplejersken kan få et større kendskab til patienten, så han/hun på denne måde kan føle sig mere tryg. Konsultationssygeplejersken kan have større chance for at nå ind til patienten, og hjælpe denne til ændring af livsstil samt til en god mestring af sin sygdom.  Således udnyttes konsultationssygeplejerskens ressourcer optimalt. (9)

I sygdommen diabetes type 2 kan netop patientens mestring af sygdommen være altafgørende for, hvordan sygdomsforløbet bliver, og om der eventuelt er risiko for at patienten udvikler senkomplikationer. I kommunikationen mellem den sundhedsprofessionelle og patienten, kan den sundhedsprofessionelle hjælpe patienten med at styre sine følelser i forløbet, da "Følelser er vældige kræfter, der må styres, da de ellers kan blokere for mulighederne for det at kunne mestre" ifølge Konsmo med Benner og Wrubel og Grenstad. (5)

For at patienten kan mestre sin sygdom optimalt, må den sundhedsprofessionelle i samarbejde med patienten derfor finde ud af, hvor patienten følelsesmæssigt står henne, og om der muligvis er nogle hindringer der gør det svært for patienten at mestre sin sygdom. For at disse ting kan blive belyst, kræver det en god kommunikation mellem den sundhedsprofessionelle og patienten, og det er derfor kommunikationen der er nøgleordet i et hvert sygdomsforløb. (2)